klamaje, v. [kl̥aˈmai'ə] (ogs. skrevet klameje. VSO.). -ede. (fra nt. klameien, kalmeien, holl. klamaaien)  v. hj. af en klamaj og et klamajslag bringe det gamle værk dybere ind i naaddet, forinden fartøjet kalfatres ell. digtes. VSO. Klamaie Værket ind. Funch.MarO.II.73. D&H.