II. klamre, v. [ˈkl̥amrə] -ede. (glda. d. s. (Mariagerleg.448), sv. dial., no. dial. klamra; til I. Klammer; lydord, sml. oldn. glamra, larme (til I. Glam), no. dial. lamra, sv. dial., no. dial. slamra, d. s.) 1) (især dial.) frembringe klammer (I.1), larm (især: hamrende, klaprende lyd); klapre; hamre (2.2). Moth.K127. klamre eller rumle paa et Loft. Høysg.S.111. Lemmene paa . . Bie-Hytten . . maae med Kroge heftes fast, at de ikke skal klamre. Fleischer.B.683. Strandmøllens Susen og Klamren vakte mig af min stille Sjælero. Blich.(1920).XII.163. Tænderne klamrede i hans Mund. JVJens.FD.54. Vinduer, som klamrede og larmede hver Gang et lille Vindstød stod paa. Bregend. DN.150. Feilb.   m. flg. præp. med: sætte i hørlig klaprende, dirrende bevægelse. *Vinden | Klamred med Porte og utillukkede Døre. Blich.(1920).IV.221. Skjoldb.SM.28.   (sj.) m. flg. præp. paa: skænde paa; skælde ud olgn. Naar de tog mig med det gode, kunde de faa mig til at græde, men naar de begynder at klamre paa mig, saa hjælper det ikke. GESchrøder.Psykiatrisk Undersøgelse af Mandsfanger.II.(1927).77. 2) til I. Klammer 2: være, komme i ell. yppe klammeri (jf. klammerere). Henrich klamrer ude i Gangen og kommer ind paa sit Hoved. Holb.Kandst.V.2. meget er bleven disputeret og klamret om Ting, der vel kunde støde. EPont.Men.III.420. De to klamrende Drenge nærmede sig hen til dem for at see Haren, og Sancho spurgte een af dem, hvad de kegledes om? Biehl.DQ.IV.352. Helst havde jeg mundtlig klamret med Dem i mine Ferier, men Tid og andre Forhindringer forbød mig (det). Cit.1812.(Grundtv.B.I.85).   nu kun (i rigsspr. , l. br.) reciprokt: klamres, skændes; kives; trættes; især m. flg. præp. med. En anden gang, naar min Kiole bliver forskaaren, skal jeg aldrig klamres med Skræderen, for icke oven i Kiøbet at komme i Vagten. Holb.GW.I.1. naar De nu ret har klamredes med Hr. R., troer De da at han vil blive villigere til at give Dem sin Haand? Skuesp.V.32. vore Theologer . . klamres hveranden Dag om Guddommens Egenskaber. Bagges.NK.45. skjænd paa mig, klamres med mig! Blich.(1833).VI.101. *Vognen er væltet! . . | Hør, hvor de klamres og skjænde paa Kudsken. Hrz.D. I.98. Moderen og Svigermoderen vil hver især være den klogeste, og begge i Forening klamres de med Doctoren og Jordemoderen. KPont.Psychiatr.I.42. OrdbS. (sjæll.).