Klemmelse, en. flt. (sj.) -r. (ænyd. d. s. (BThott.Seneca.III.(1658).103); l. br. uden for dial., jf.: “endnu i Talespr.” Levin.) vbs. til II. klemme (jf. I. Klem osv.); især: kvalme; ogs. om smerter ell. oppustethed i underlivet; kolik (jf. Klemsel 2); overf.: beklemthed; ængstelse (jf. Beklemmelse, Hjerteklemmelse, Klemsel 2). Moth.K145. *Har du set mig kold, | Hvor du og fler fik Klemmelser af Hede. Grundtv. PS.IV.398. Der er Noget, som løfter over Skuffelse og Hjertesorg, over Klemmelse og Kval. RSchmidt.NH.138. Har du Klemmelse, min Pige? Trykken for Hjærtekulen og let til Øjenvandet? Pont.UE.53. De Radikale og Socialdemokraterne har gaaet med Klemmelse, siden Ministeriets Afgørelse i Valutaspørgsmaalet. Svendborg Avis.²⁵/₁₁1920.2.sp.3. Pandekager faar jeg Klemmelser af. Pol.²⁹/₇1925.8.sp.4. Feilb. Esp.133. OrdbS.(Lolland, Fyn, Taasinge).