Klodrian, en. [ˈkl̥ωð'ri(ˌ)an] († Klodderjan. Ing.PO.I.72. sa.LB.III.4. nu kun dial.: Kludrian. ChrHauch.To Seminarieforstandere.(1920).94. Feilb.). best. f. -en [-ˌan'- (ə)n] flt. -er [-ˌan'ər] (dannet til dial. klodder (se u. klodderagtig), Kludder, kludre efter Dumrian, Grob(r)ian, jf. Grimrian; sml. Klodshans; især dagl.) person, der er ubehændig, kejtet, klodset i sin optræden, til sit arbejde olgn.; person, som yder daarligt arbejde, kludrer med noget, er uduelig. Hr Pastor Klodrian laaner sine Prædikener af Postiller. Agerbech.FA.II.12. Klodrian! kan han ikke holde fast paa hvad han har i Haanden. PAHeib.Sk.III. 203. det er . . sidste Gang jeg selv klapper Vildt sammen for de Klodderjaner. Der faldt jo ikke et eneste anstændigt Skud. Ing.EF.VIII.54. En Klodrian af en Postillon falder i Søvn. Kierk.VI.242. I Mathematik var jeg ligefrem en Klodrian. Jeg har altid manglet Sans for Tal. Schand. O.I.108. *Dikke, dikke, dikke! | Min Søster hedder Rikke, | min Broder hedder Kristian, | han er en lille Klodrian. Børnerim.III.12.   hertil (sj.) afledninger som: frygtsom Dosmerie og bange Klodrianskhed. Tode.V.73. Jongløren Hr. B. (der taber tallerkener) . . er Klodrianeriet sat i System. Pol.²²/₉1904.2.sp.4.