knastret, adj. [ˈkn̥asdrət] (sideform til knastet; især dial.) *Et knastret Granbræt. Boye.KS.57. Granne-Spiir, voxede i Skotland . . synes at besidde Styrke og Smidighed, men ere ofte knastrede. ArchivSøvæsen.I.167. Aakj.FJ.69. Feilb.   overf. (det gammeldags sprog vil) nu og da ærgre dem, der kun har et nødtørftigt Kjendskab til Fortidens lidt knastrede Ordforraad. Aakj. HS.VI.