knyste, v. [ˈkn̥ysdə] (knystre. VSO.(jy.). Bergstedt.TR. 101. MDL. Esp.445. Feilb.). -ede. (ænyd. knyste, sv. knyst(r)a, no. knyste; lydord, jf. IV. kny osv., II. Knyst samt knist(r)e; især dial.) d. s. s. IV. kny; især: hoste ell. le undertrykt, smaat. *Tilforne Aman højt i Riget kunde bryste, | Da torde for hans Magt ej nogen Første knyste. Kyhn.PE. 53. (han) knystede af og til, som han altid gjorde, naar han vilde tale med sin Kone om et og andet Vigtigt. RUss.ME. I.221. Drengen knystrede der inde i Vuggen. EJuelHans.H.248. (de) knystede og dunkede og holdt sig paa Maverne (af latter). Aakj.VF.166. MDL. Esp.445. Feilb. OrdbS.(Fyn, Falster). “Kan en saadan Latter ogsaa tillades i et alvorligt Embedsforhold?” Straks gik det spontane af Latteren, men Hr. D. blev dog med Vilje ved at smaaknystre. JakKnu.LU.220.   m. obj. *Jeg dertil et ord kun knystet, | Sigendes: hvor hen skal det? Sort.(SamlDanskeVers.¹VII.223). neppe havde (han) knystet det første lille Knyst efter Tobakken, førend han strax kom (det) ihu. Rahb.Tilsk. 1798.472. OrdbS.(Loll.-Falster).