knystet, adj. [ˈkn̥ysdət] (ogs. (i bet. 1) knystret. Skjoldb.G.114). (til I. Knyst; jf. I. knystre samt knustret; dagl., især dial.) 1) til I. Knyst 1: forsynet, besat med knyster ell. knuder. Esp.182. Kantet og knystret, elendigt at se paa (dvs.: om kvæg). Fleuron.KO.184.   især til I. Knyst 1.2, om fødderne. Hun tripper paa ømme, knystede Fødder i slubrende udtraadte Lærredssko med skæve Hæle. HelgeKaarsb.HM.17. 2) (jf. I. Knyst 2) om vej olgn.: knudret; knoldet. ad strædet, der fører til promenaden . . er brolægningen særlig knystet. Hjortø.F.120.