Knæ-led, et. 1) (oldn. knéliðr; især anat.) led, der dannes af laar- og skinneben samt knæskal; ogs. (l. br.) d. s. s. I. Knæ 1. Langebek.Lex.K200c. Ing.EF.IV.161. *Sommerens Torden | . . bøied vort Knæled i Angst. PalM.Dryad.89. *Jeg vilde Dig i mine Arme hæve, | men følte i Afmagt mit Knæled bæve. Kaalund.251. Panum. 402. 2) [4] (vet.) om tilsvarende led hos hesten. LandbO.III.148.   (dial.) i flt., om indhulingerne paa bagsiden af hestens forknæ (jf. -bøjning 2 slutn.). Feilb. 3) [5] (fagl.) overf., om led, hængsel, der minder om et knæ. Underlæben (hos guldsmedene) bæres ved et Knæleed paa en lang Stilk. Cuvier.Dyrhist.II.118.   spec. om led paa et passerben. Urmageri.231.