Knæ-sætning, en. 1) [3] (arkais.) til -sætte 2.    1.1) som vbs. VSO. D&H.    1.2) konkr.: barn, som man sætter paa sit knæ. Oehl.ØS.300.   især (efter oldn. knésetningr): adoptivsøn (ell. -datter). Moth.K221. Tode.IX.94. PMøll.I.160. (de) som falde paa Ærens Mark, ere Valfaders Knæsætninger. Barfod.F.I.26. D&H. 2) [5.2] (nu næppe br.) som vbs. til sætte knæ: det, at planter ansætter knæ (led). VSO.