knæ-sætte, v. vbs. -ning (s. d.) ell. -else (Skoletidende.1884.506. D&H.). 1) (jf. sætte paa knæ (u. I. Knæ 2.2) samt oldn. knésetjask, falde paa knæ; l. br.) tvinge i knæ; især overf.: besejre; undertrykke; knuse; ødelægge. knæsat (orig.II.90: knæsjunken) Kæmpe har ingen Hvile, og kuet Konge er ei at troe. Grundtv.Saxo.²284. Tysklands Industri er knæsat for lange Tider. Dag Nyh.⁹/₃1919.10.sp.1. Pol.⁴/₃1926.13.sp.2. 2) [3] (ænyd. d. s. i bet. 2.2 (PClaussøn.Snorre.(1633). 63); efter oldn. knésetja) sætte paa sit knæ; tage paa skødet.    2.1) (sj.) i egl. bet. *En diende Søn . . skal vor Fader velsigne, | Og knæsætte Drengen. Thaar.HG.7.    2.2) (arkais.) egl. om skik i det gamle Norden: tage et barn paa sit skød og derved anerkende det som sit; især m. h. t. andres børn: anerkende som sit eget; lyse i kuld og køn; antage som fostersøn; adoptere. Moth.K221. Oehl.XXX.193. Lader mig beholde Barnet . . saa vil jeg knæsætte og opdrage Odd. smst.XXXII.4. PMøll.I.160. Thyreg.S. 100.    2.3) (især hos sprogrensere) overf. anv. af bet. 2.2: anerkende; godkende; især m. h. t. mening, opfattelse: antage sig; optage. *“En Jotun altsaa fødtes du (dvs.: Loke), og ei en As.” Asa-Loke: *“Valfaudur har mig knæsat, han har skrevet mig | I Guders Tal.” Oehl.BG.175. Alexander griber Tanken, Magterne knæsætter (Brandes.RF.239: adoptere) den som klogt politisk Middel. Brandes.V.176. han blev hurtigt i Venstrepressen knæsat som en af Partiets store Mænd. HWulff. Den da. Rigsdag.(1882).72. (bandlysning) havde Rod dybt ned i Middelalderen, kanonisk Ret knæsatte det. HMatthiess.N.82.