Koggers, en (Funch.MarO.I.73) ell. et (MO. D&H.). [ˈkωɋ'ərs] flt. -er (Harboe.MarO. Funch.MarO.I.73). (fra nt. (flt.) kokers; sa. ord som Kogger) 1) † d. s. s. Kogger 2; i ssg. Mastekoggers (s. d.). 2) ⚔ cylindrisk læder- ell. (tidligere) kobberhylster, hvori krudtet (karduserne) til kanonerne (især paa et krigsskib) transporteres fra krudtmagasinet til kanonerne (jf. Kogger 3). SøLex.(1808). Funch.MarO.I.73. Sal.²XIV.273. Karduskoggers: Funch. MarO.II.70. Scheller.MarO.