Konge-vej, en. (sj. Kongs-. VorUngdom.1924.278). (ænyd. d. s., jf. sv. kungsväg) 1) egl. om de af Fr. II og Chr. IV anlagte (brolagte) landeveje, der var beregnede til kongens eget brug og afspærrede (jf. TroelsL.³I.200); derefter: hovedlandevej; alfarvej; chaussé; nu oftest, i best. f., som navn paa forsk. hovedlandeveje (anlagt af Fr. II ell. Chr. IV), fx. om vejen fra Kbh. over Lyngby til Frederiksborg (mods. Gamle Frederiksborgvej, sml. ogs. gadenavnet Gammel Kongevej paa Frederiksberg). lad os gaae igjennem dit Land, vi ville hverken gaae igjennem din Ager eller Viingaard . . vi ville gaae ad Kongeveien. 4Mos.20.17. ingen maa kiøre paa Konge-Veiene, uden de, som forundes Nøgler til Veiene. Anordn.²¹/₃1718. Vibens Huus ligger ved Kongeveyen imellem Østerport og Lundehuuset. Høysg.S. 285. *lige den brede Kongevey (dvs.: Roskilde landevej) fremgaaer. Oehl.PSkr.I.277. Byraadet (lod) køre Fyld ovenpaa Stenene, og Vejen var fast som en Kongevej. Buchh. SP.180. 2) billedl. *Vi har en gammel Kongevej, | Som gaar til Verdens Ende (dvs.: havet). Grundtv.PS.VI.598. Kysten er Kongevej for fler end os – vi møder Folk til Vogns og Folk til Æsels. Jørg. JF.II.122.   (jf. bet. 1; l. br.) om vej, en konge følger; en konges regering(s-tid). *hvert Skridt, han (dvs.: Fr. VII) gik paa sin Kongevej, | gik han og hans Folk med hverandre. Lemb.DS.88.   især: vej (fremgangsmaade, tankegang), der er den almindeligst benyttede, som fører lige til maalet (jf. Alfarvej). Jacobi.Luxd.9. den Tankegang, der uden Sideblik følger Logikkens lige Kongevej. PMøll.II.431. den akademiske Kongevej til Ære, Magt og Anseelse. Pont. LP.V.28. jf. Adelkongevej. JPJac.I.182.