II. Krampe, en. [ˈkr̥ɐm𝑏ə] flt. -r. (ænyd., sv., no. d. s.; fra mnt. krampe, jf. osax. krampo, oht. krampf (ty. krampe), eng. cramp; besl. m. I. Krampe; jf. I. Kram) 1) (især ⚙) jærnkrog, der kan fastholde noget; især om lille jærnbue, hvis parallelle tilspidsede ender kan slaas ind i noget; spec. om (hver af) to saadanne jærnbuer, der bruges ved aflaasning med hængelaas. *der sad Laas og Krampe | For Havens under dør. Cit.1730.(Thott4°1525.117). derpaa lukkede L. ikke blot Døren . . men satte oven i Kjøbet en Krampe og en Hængelaas derfor. Hauch.III.247. saa var han uvis, om Jernstangen var sat for Døren, om Krampen var for Skodderne. HCAnd.VI. 318. Butiksklokken . . hang (død) i sin Krampe. ORung.P.177. *Svagt rører sig Haspen | paa Vinduets Krampe. KWiinstedt.Vejene.(1914).44. jf.: Døren . . var kun lukket med en Krampe af Seilgarn. HCAnd.IV.118. 2) (nu næppe br.) spænde paa bog. VSO. 3) (jf. I. Kram; nu især dial.) gjord paa træsko. LTid.1723.122. OrdbS.(Falster). 4) (fagl., især foræld.) et slags spænde, hvorved hatteskyggen (især paa trekantede hatte) kan fæstes op; hattekrampe. Gram.Nucleus.33. trekantede Hatte med gul Krampe.PNSkovgaard.B.153. CHHolten. O.7. *Du (dvs.: en søkadet) har jo stor Lyst . . | Til den lille Dolk og den mørkeblaae Dragt | Og Hatten med gylden Krampe. Holst.D.II.169. Scheller.MarO. Hatten (skal) være forsynet med en Fjederkrampe af Guldtraad. MR.1783.904. trekantet Hat med Guldkrampe. PAHeib.E.278.  5 (jf. II. Gimpe 2, I. Krabbe 2, III. Krak; jarg.) nedsæt. om dyr ell. personer. om heste jeg vender “krampen” og rider med i den næste Eremitagegalop. BerlTid.5/3 1933.Sønd.5.sp.3. Bom.S.71. om piger Skrukhøne, Krampe, en kedelig Pige. Spectator.1946.429. De piger (: der har optrådt afklædt) har sikkert været nogle værre kramper. Socialdem.15/5 1956.13.sp.1.