I. Kras, subst., i bet. 1 en (Moth.K189). (Kraas. Feilb.II.322). (ænyd. d. s., sv. no. kras; til II. krase; jf. Gras) 1) † lyd, som fremkommer ved, at noget krases, knases; ogs. i videre anv.: larm olgn. Moth. K189.325. 2) (dial.) koll.: smuler, smaastumper olgn., fremkommet ved, at noget krases, knases, knuses osv.; ogs. i videre anv.: udskud olgn. (jf. I. Kraas 5). Moth.K334. Feilb.II.322. jf. Iskras (vistnok om sjapis, søndermalet is). Cit.1784.(Speerschneider.Isforholdene1861-1906.(1927).23).   især i forb. i kras, i stykker; itu. det gik i kraß. Moth. K334. slaae i Kras. VSO. Esp.191.