II. kurant, adj. [kuˈrɐn'd] (ænyd. d. s. (COstersen.Glossarium.(1641).118); gennem ty. kurant (kurrent, korrent) fra fr. courant (ital. corrente), egl. præs. part. af fr. courir, løbe, lat. currere; jf. Korridor, Kurér, Kurs samt Kontokurant) 1) † som paa et vist tidspunkt (i øjeblikket) er under udvikling, i gang ell. fremtræder med gyldighed; løbende; aktuel. Geheimeraaden skriver de courante Sager under efter Kgl. Befaling.Luxd.Dagb.I.126. Den courante Priis, det er, Varenes nærværende Priis. HandelsO.(1807).47. Courant Gjeld, som man ikke har givet Beviser for, men som kommer af de daglige Udgivter. smst.48. Agenter, varetagende deres respective Nationers courante politiske som mercantile Interesser. StBille. Gal.III.160. 2) om mønt.    2.1) (fagl.) som er i omløb (kurserer, cirkulerer); gangbar; gyldig; ogs. spec. (især m. h. t. udenl. forhold) om hovedmønt (i modsætn. til skillemønt). Herimod betaler Banquen i Kiøbenhavn til den i hænde havende, naar forlanges = Tie Rixsdaler skriver 10 Rdlr. udi Courant Mynt. tekst paa pengeseddel 1737 (og senere), se Wilcke. Kurantmønten 1726-1788.(1927).332 (jf. smst.333.338.339. 341). hvor slet ingen gode Penge bruges, der har de falske Mynteres Stempel intet Sted. Udi Iisland . . bruges slet ingen courant Mynt. Der tør man altsaa ey vogte sig for falske 8 Skillinger. EPont.Men.III. 577. HandelsO.(1807).48. Hage.⁴1280.    2.2) (nu næsten kun foræld.) attrib. efter mønt- ell. prisangivelse som udtr. for, at værdien angives efter den cirkulerende (mindre) mønt; spec. om den indtil 1813 cirkulerende mindre mønt, der udmøntedes med ringere sølvindhold end efter (specie)møntfoden (1726 nedskreves de cirkulerende mønters værdi, saa at der fremtidig gik 11¹/₃ rigsdaler (Kurantdaler) paa den fine mark; jf. Kurantbank), hvorfor der ved betaling med den mindre mønt regnedes med en (indtil 1726 vekslende) opgæld i forhold til speciedaleren). Een Rigsdaler Courant. tekst paa pengeseddel i 18. (og 19.) aarh., se VortFolk.I.(1897).200 (jf. ovf. l. 3ff.). hvert Exemplarer for 3. Rigsdaler 3. Mark Dansk courant efter værende cours betalt. Langebek.Breve.500. maanedlig havde (jeg) 70 à 80 Rbdl. courant. JJ Paludan.Er.129. forresten forærte han (dvs.: en tysk onkel) mig fire Skilling Courant til videre Fortæring (paa rejsen fra Kiel til Neumühlen). Gylb.IX.78. Jeg holder en Daler Kurant paa næste Kast (dvs.: i terningspil). Thorsøe.EM.85. Feilb. 3) (især ⚚) om (handels)vare: gangbar; (let) sælgelig; (let) afsættelig; ogs.: af god sort; i god orden; god. alle Sorter af de courante brugelige Vahre. SøkrigsA. (1752).§381. EPont.Atlas.III.437. Varene (inddeles) i afsætlige eller kurrante og i uafsættelige eller ukurrante. KiøbmSyst.I. 11. HandelsO.(1807).48. MO. Hage.⁴561. Staten havde jo ogsaa paa en Maade sin Fordel af Kurtisanerne . . som en kurant Handelsvare, der satte Fart i Pengene. Tilsk.1918.II.241. Feilb. 4) (overf. anv. af bet. 2 og 3) om udtryk olgn.: almindelig fastslaaet ell. anvendt; almindelig; gængs. de mange rhetoriske Vendinger med deres Antydninger af Billeder som er kurante i den arabiske Poesi. StSprO.Nr.124.61. alle de den Gang kurante Ord om den gode Smags Genskabelse. EHannover.E.68.   (nu l. br.) om person: som man (efter den almindelige mening) skal være; normal; ogs. (jf. bet. 3 samt I. kontant 2.2): som man kan stole paa; som der ikke er noget vrøvl med; dygtig; regulær. Her er . . ingen Vanskelighed med hans Selv . . han er afslebet som en Rullesten, courant som en gangbar Mynt . . han (er) just . . et Menneske som sig bør. Kierk.XI.147. hun er en kurant pige ┆