† kuskerere, v. (jf. III. kuske, ty. kutschieren; til I. Kusk ell. II. Kusk, Kusker; spøg., sj.) køre. *Hand (dvs.: en franciskanermunk) og Hans orden maae | Ey Kudskerere om, men smugt per pedes gaae. Cit.beg.af18.aarh.(NkS4°821.115).