kvabset, adj. [ˈkvabsət] (jf. no. dial. kvapsen, skvulpende; besl. m. I. Kvabbe, II. kvabbe osv.; jf. Kvabs, I. Kvabse; især talespr.) overdreven fed og rund; lasket; if. VSO. især om børn. Leth. (1800).133. VSO. hans brede, røde, kvabsede Ansigt. Schand.IF.196. en tung, gulbleg, noget kvabset Dreng. Pont.HK.92. jf.: Selv det letteste Embonpoint . . svulmer paa Film op til en skæbnesvanger Kvabsethed. UGad. Filmen.(1919).140.