Lade-port, en. 1) [II.1] (indkørsels)port i en ladebygning. Argus.1771. Nr.37.2. *Paa Ladeporten naglet, | Den vilde Skovens Helt, | En Glente, spreder Vingen | Som i et Vaabenfelt. Winth.VI. 28. JakKnu.GP.82. i talem. (jf. -dør): *dér med en Ryg som en Ladeport (dvs.: umaadelig bred) | i Bjørnestyrke gaar Thames. Aakj.RS.38. glo som en ko paa en ladeport, se Ko 2.1. dial. (jf. lign. udtr. Dør sp. 68⁴⁴): Du har en Mand . . vi kan rende gennem en lukket Ladeport, uden at han kan mærke det (dvs.: en meget dum mand). PRMøll.DS.81.   (spøg.) især m. h. t. børn: (stor) mund. luk ladeporten (op) ┆ 2) [V.2.1]    2.1) (nu l. br.) en (med en sætport lukket) aabning forude og agterude i skibssiden oven for vandlinien, gennem hvilken ladning føres ind og ud; lastport. Funch.MarO.II. 84. Sal.XIV.533.    2.2) det stykke af skanseklædningen, som (lukker for laderummet og) fjernes ved ind- og udførsel af gods. Wolfh. MarO.180. KuskJens.Søm.73. Lade- og Losseporte. SkibsbygnK.106.