lands-faderlig, adj. († land-. Slange.ChrIV.894). (højtid., nu især hist.) adj. til -fader. de Summer, som (kongen) saa landsfaderligen opofrede til . . Hjælp for de ulykkelige brandlidte. PAHeib.US. 534. den gode, for alt det Nyttige landsfaderlige Konge (dvs.: Fr.VI). Oehl.Er.III.6. den landsfaderlige Tidsperiode forud for Stænderforfatningen, hvor det var Kongens Kald at udøve al Myndighed i Landet. Hørup.I.70. (jf. Alfader 3 S ; spøg.) om faderlig statsminister. i Landsfaderlighedens ydre Attribut laa en anden Lighed (: mellem Stauning og Per Albin Hansson) . OutzeSeidenfaden.S.48.