let-, i ssgr. [
ˈlæd-]
(i enkelte tilfælde med hovedtryk paa 2. led, se let-færdig, -sindig;
i ssgr. m. verbal-adj. kan trykket være vekslende, fx. letfattelig [
ˈlædˌfadəli,
undertiden (ˈ)lædˈfadəli]
). til III. let
(jf. dog Let-bøtte, -laar, -værk
); især til III. let 3
og 5;
2. led er oftest et part. (se fx. let-bygget, -flydende
), et adj. afl. af et (trans.) verbum ell. af et subst. (fx. let-bevægelig, -fattelig, letbenet, -fodet, -sindet
), undertiden et subst. (se Let-fregat, -harve, -matros, -vægt,
jf. -ben, -fod
) og (sj.) et egl. adj. (smsat. m. III. let 4.
2): den
letblaa Horisont.
FrSkousbo.(Nat og Morgen.1913.2). det
letgrønne Fjæld.
AndNx.SD.229. ofte vakler skrivebrugen (især i de ndf. l. 16 nævnte tilfælde), saaledes at der ved siden af ssgr. findes forb. i to ord (jf. Mikkels.Sprogl.94f. Sandfeld.S.2 136), se fx. let bevægelig
(u. bevægelig 2.
1 og 3.
1): letbevægelig, let købt
(u. III. let 7
): letkøbt, let saaret
(u. III. let 4.
2): letsaaret,
jf. ogs. let hen
(u. III. let 3.
4), Letmellemvægt
samt Letkorn
(u. III. let 1.
3). af de mange ssgr. kan (foruden de ndf. paa alfabetisk plads medtagne) nævnes en del, hvor let-
har adverbiel bet. (især til III. let 5
) og sidste led er et verbal-adj. ell. part., fx. letantændelig, -begribelig, -bepakket, -blundende, -bøjelig, -flyvende, -forbrændelig, -groende, -grædende, -haandterlig, -handelig, -kendelig, -lastet, -manøvrerende, -modtagelig, -opfattelig, -opløselig, -paavirkelig, -rørt, -skræmt, -tilgængelig, -vindelig.