lige-stille, v. [VIII.1] [-ˌsdel'ə] vbs. -else (s. d.), -ing (s. d.). (jf. jævnstille samt ty. gleichstellen; sml. -stillet (1); især ) give samme stilling; stille lige; især: stille paa samme trin, skaffe samme ret som; ogs.: sidestille; parallelisere. Snart vilde han ligestille Hellen og Butiksdamen, fordi de begge skaffede ham samme Tilfredsstillelse, blot i forskellig Grad, snart syntes han, at Hellen var den eneste. EBrand. UB.195. det var ogsaa en stiltiende Overenskomst, at Kvinderne skulde ligestilles, og de blev det uden Modstand. DagNyh. ²⁰/₈1906.2.sp.3. et oprindeligt menneskeord er . . at ligestille med klokkens bimbam. Jesp.SprU.39.