I. Ligger, en. ((†) Liggere. Forordn. ¹⁰/₁₀1722.§8. FrGrundtv.LK.31. OrdbS.(Falster). – † i bet. 2.4: Lægger. VSO.III.L26. Funch.MarO.II.90). flt. -e. (glda. liggere i bet. 1, sv. liggare, ty. lieger; til I. ligge) 1) om person (jf. Græs-, Land-, Ud- samt Ankerligger); især til I. ligge 6.2 (jf. Moth. L109. VSO.); spec. (foræld.): fremmed købmand, der opholdt sig et sted i længere tid for at handle; især: person (af fremmed herkomst), der paa en udenlandsk plads drev forretning som kommissionær for en ell. flere udenlandske købmænd; faktor (1.1). ingen af de Tydske Kiøbmænd, som kaldtes Liggere, maatte blive Vinteren over udi Bergen. Holb.Berg.211. bruge Grosserere eller Kræmmere Omløbere eller Liggere, da skal de, foruden at miste Vahrene, bøde 20 Rdlr. Laugs-Artikler.⁵/₈1724. §9. DanmRigHist.II.590. hanseatiske Købmænd begyndte at drive Handel som “Gæster” og “Liggere” i de danske Byer. Arup. Rids afDanmarksHistorie.(1921).19. 2) om ting (jf. For-, Gulv-, Over-, Underligger); især i flg. anv.:    2.1) (møl.) til I. ligge 1.2: den nederste, fastliggende sten i en kværn (mods. Løber). Moth.L109. VareL. (1807).II.387. LandbO.III.488. Feilb. Fr Grundtv.LK.31.204. SjællBond.96.    2.2) ⚙  den fastliggende del (blad, nu: skinne) i en saks ell. (nu) maskine, der bruges ved overskæring af tøj. VSO. Sal.²I.894.    2.3) (⚙, foræld.) vandret liggende rør (paa en bøssemagers riffelbænk), som styrede riffelkolbens drejning i piben, der rifledes. Larsen.    2.4)  til I. ligge 3.2 (3.4): reserveanker, der i sejlskibe har sin plads i bagbords fokkerøst. VSO.III.L26. Benævnelse paa forsk.Dele af Skib.(1848).21.96. Sal.²XV.806.    2.5) til I. ligge 5.1, om bjælke, planke olgn. (jf. Inder-, Yderligger samt Gulvligger); spec. (, foræld.) om knæ (I.5.5) ell. baand (4.1), der forbandt skibssiden med agterspejlet. Funch.MarO.I.68.