Lig-torn, en. († Led-, Lid-. Moth.L69. i VSO. III.L92 hævdes Ledtorn som rigtigere form end Ligtorn). flt. -e ell. (nu ikke i rigsspr.) -er (Holb.Masc.II.2). (ænyd. d. s., sv. liktorn (fsv. likthorn), no. liktorn (-taa), isl. líkþorn, mnt. likdorn, ty. leichdorn; til I. Lig 1 og Torn, egl.: torn (tap, spids) i legemet, jf. lat. clavus (egl. “søm”) i sa. bet.) haard fortykkelse af huden paa fødderne (rund, med tapformet forlængelse indad i huden), især paa (et af) taaleddene, som navnlig er fremkaldt ved stadigt tryk af fodtøjet, og som oftest er øm, giver smerter, besværer gangen m. m. (jf. I. Knyst 1.2). hun talede om sine Ligtorne fast en halv Time. Holb. Bars.II.3. siden jeg fik Ligtorne, har jeg ikke dandset. sa.Plut.II.3. Tode.ST.II.99. Han havde ladet skjære en Ligtorn paa sin ene Fod. PAHeib.E.57. (han gik) langsomt paa ømme Ligtorne. ORung.P.41.   i forsk. udtr. m. henblik paa den smerte, man volder en ved et spark, ved at træde ham over fødderne (sml. træde en over tæerne): T., som I traadde nogle Gange paa sin Ligtorn, Sparckede et par Stackels-Hunde derfor, som var ganske uskyldige. Kom Grønneg.I.315. ved det Ord Kjæreste saae han ud, som om man havde traadt ham paa en Ligtorn. CBernh.NF.III.28. PalM. I.55. Spielhagen.Hammer og Ambolt.I.(overs. 1871).268. jf.: *Tid er det, hvor os gammel Skade smerter, | Hvor Liigtorn stødes paa den frosne Tilje. PalM.I.4. m. henblik paa den opfattelse, at forestaaende omslag i vejret kan føles ved uro i kroppen, smerte paa syge steder (spec. i ligtornene): Er du Vejrprofet ogsaa, Pelle? du har da vel ikke Ligtorne? AndNx.PE.III.21. i ordspil olgn.: “sig noget sødt?” “syltetøj!” “sig noget ømt?” “ligtorne!” ┆