III. lind, adj. [len'] (nu ikke i rigsspr. lin. Moth.L173. Tychon.AB.101. jf. Feilb. Brenderup.§8). (ænyd. glda. lin, leen, sv. len (sv. dial. linner, mild, om vejr), no. linn (no. dial. lin, blød, slap, mild, linn, bøjelig, smidig), oldn. linr, glat, blød, mild; egl. to forsk. ord, hvoraf det ene hører sammen m. mht. lin, lunken, mat (jf. II. Lind, III. linde), det andet m. ty. (ge)lind(e) (se gelinde), eng. lithe, smidig, lat. lentus, bøjelig, sejg, langsom, rolig (jf. I. Lind, I. Linde, Lindorm); jf.: lîn eller lin, blød. Moth.L173 (sml. Feilb. Brenderup.§8). og: lind . . kaldes det, som er bøielig og handelig, seit, lader sig let boie og medhandle. Moth.L178 (sml. Thorsen.42. Esp.206); jf. V. linde, lindelig samt lemfældig   uden for bet. 1.1 nu især   ell. dial.) 1) eftergivende over for tryk; blød (III.1.1).    1.1) om masse: som ikke er fast ell. stiv (haard), men let giver efter for tryk, let lader sig omforme og viser en vis sejg ell. klæbrig sammenhængskraft; (smidig og) blød (III.1.1). lint voks. Moth.L174. Smørret er ganske lindt. VSO. Grøden er bleven vel lind i Dag (dvs.: tynd). smst. *Korn paa Møllen knuses maa ved Malen, | At det som Meel kan blive blødt og lindt. PalM.IV.38. Snemanden blev sort og lind. Bang.T.37. (i fiskefarsen) kommes 2 Spiseskefulde Flormel . . samt lidt Mælk, til det bliver en lind Grød. FrkJ.Kogeb.53. Klapsten . . formes af et Ler, der er stivere end det, der bruges ved almindelig Haandstrygning, men lindere end det, Maskinstenene laves af. Suenson.B.III.328.   (jf. bet. 1.2; ikke i alm. spr.) om jordbund olgn. Midsommerfest i de lyse Nætter . . med Dans over den linde Grønsvær. Baud.GK.153. Stenbroen hørte op, og der kom lind Vej. AndNx. S.13.   (m. overgang til bet. 4) overf. Keyseren (havde) Ord linere end Smør, Tunge, smidigere end Olie.Tychon.AB.101. *Hjertet, der var haardt som Flint, | Er blevet bøieligt og lindt. PalM.VII.338. Forhærdede Vunder blødgør man tit bedst ved linde Midler. VVed.BK.270. (jf. bet. 3; ikke i alm. spr.) om tale, som flyder let: “Det, han sagde – ja, det var dog vist noget højtravende Afguderi.” – “Det kan s'gu godt være . . Men det løb rigtig lindt fra ham.” Schand.TF.I.135. Dette Værk, begyndte han med lindt flydende Stemme sin Forklaring. KLars.PT.59. VilhAnd. (Tilsk.1903.477).    1.2) om overflade: som giver efter (for tryk) og ikke frembyder ujævnheder (for berøringen); blød og glat. Huden paa Ansigt, Hænder og Hals bliver hvid og lind. LTid.1725.38. *Hendes Kind | Er saa lind. Winth.I.200. (katten) var blød og lind, den snurrede vel til Mode. JV Jens.EE.216. det linde og glatte Stof paa et (bog-)Bind. Bogvennen.1927.88. Feilb. OrdbS.(Fyn). 2) om baand, dække olgn.: som (ikke slutter fast ell. stramt, men) falder blødt (bøjeligt), let ell. løst. Traaden skal baade være stram og lind, den maa ikke skære ind i Stilkene. HCAnd.II.134. Da bestænkede han Plantens Blomsterkroner og Blade med Vand . . lagde to store Ark Papir som et løst og lindt Dække om det Hele. Schand.SB.189. Feilb. jf. bet. 1.2: hendes Haar var blødt . . og sluttede lindt og glat til Hovedets Former. JPJac. II.1. overf. (jf. bet. 4): *Sagtmodighedens linde Baand, som venlig bandt | Krigsgudens Vildhed. Oehl.ND.188. Winth.ED. 23.   (jf. bet. 4) om berøring, greb, tag: blød; let; løs; blid. *Hun lod mig holde Haanden saa løst og saa lindt. Winth.VI. 247. sa.HF.17. Han tog lindt om hendes Hoved. Schand.BS.123. *jeg ledte kun din Ganger lindt ved Tømmen. Drachm.BK. 140. Lindt lagde han Pisken paa Hestens Kryds. Fleuron.VJ.158. Let og lindt med bare Ben gik hun ad Stien. Gravl.Væ.15. overf. (jf. bet. 4): Imidlertid forekom det mig, at De i Dag tog noget for lindt paa (modkandidaten). Hostr.E.II.3. 3) m. h. t. stof (læder osv.), ledforbindelse olgn.: som bøjes ell. bevæger sig med lethed, uden besvær; (let) bevægelig; smidig; myg. (især m. flg. præp.-led). Du faaer Olie at spise (dvs.: hos linedanserne) for at blive lind i Lemmerne. HCAnd.XI.26. Døren til Huset var saa lind paa sine Hængsler. Bang.HH.78. (han) er spillevende endnu, lind i Hængslerne som en Desmerkat. HKaarsb.M.259. Tanken om ikke at naa igennem gjorde mig en Smule lind (dvs.: slap) i Knæerne. AchtonFriis.AJ.46. Feilb. OrdbS.(Fyn). 4) om virksomhed, tilstand, sansepaavirkning olgn.: som foregaar ell. virker uden voldsomhed, let og lempeligt; mild; blød (III.3.3). en lind Feber. LTid.1738. 191. Huderne (bringes) i en lind Giæring. JFBergs.G.279. Nænsomme Dage, da Taarerne var linde. Bang.HH.5. Tiden gik saa lindt, der var ingen Ting til at maale den med. JVJens.HF.26. (hun satte sig) med Hænderne foldede foran sig og Blikket ude over Søen, stille smilende i lind Fred. Kidde.B.301. det er lindere med Arbejdet indendørs end ude i Roemarken. MylErich. VJ.147.   om mad ell. drikke. lin vin. Moth. L174. lin spise. smst.L173. VSO. MO. Hønsekød og Grisetær var lind Mad, som enhver kunde faa ned. TroelsL.XIV.22. *Rød var Vinen, lind og sød | løb den over Tungen. Drachm.1001N.19. Feilb.   om vejrforhold. lint veir. Moth.L174. vAph.(1764). Regnen var mild og lind. Bang.L.53. *et Regnvejr graat af Grøde, | en Livsens Dug, der lindt og let | mod Jordens Hjærte rinder. Stuck.S.10. jf.: *hendes bittre Taarestrøm | Blev mig (dvs.: en pil) en Regn saa lind. Hauch.SD.I.89. især om luften ell. vinden: *linde, | Milde, varme, kiælne Vinde. Bagges.I.284. Blich.(1920). XVII.138. *Føl kun! Luften er saa lind. Hrz.D.II.106. Bergs.PP.477.   om varme. vAph.Chym.II.468. Blandingen (koges) ved en lind Varme. JFBergs.G.430. Hinnerup. Juv.43.   om lyd. man vil forvandle den linde I-Lyd til et haardt j. JBaden.Gram.19. Smilet og den linde Stemme. KLars.PT. 63.   om persons optræden: mild; venlig. vAph.(1759). skulde han begynde at sprælle igjen, saa spørg ham bare: hvad var det for Ord, tydske Heinrich hviskede Eder i Øret, saa skal I see, hvor lind han vil blive. HCAnd.II.128. Feilb. jf.: *En Viis maae vide | At . . straffe lindt, og strengt i rette Tide. Zetlitz.Poes.97.