Lollik, en. [ˈlωl'əg, -ig] Høysg.AG. 141. (ogs. Lollike. Wadsk.(LTid.1740.236). Skuesp.XI.287. som propr.: PPetersen. Lolland - Falsters Navnebog.(1902).45. – især dial. Lolk [lωl'g] PLaale.I.Indl.104. Aarb LollF.1923.12. Brenderup.§84. – l. br. Lolliker. DagNyh.⁵/₁₀1921.9.sp.4). flt. -ker. (ænyd. lollik(e) (OrdbS. PPetersen.Lolland-Falsters Navnebog.(1902).45), lolliker (Kalk.V.674); jf. DSt.1914.32; sml. Lollandsfar, Lolle, Lollænder) 1) person fra Lolland. *Fynbo, Lolliken og Jyden. LKok.(PSyv.Viser. (1695).585). han var en Lolleke eller født i Laaland. EPont.Atlas.III.236. *Mellem Lolliker tilhuse . . | Paa den fugtigkolde Ø. Aarestr.SS.IV.23. smst.III.130. en hel Sværm af Lolliker . . sang og vuggede i bløde Sving paa deres vege, dæmpede Modersmaal. Bregend. Den blinde Rytter. (1927).83. 2) (dial.) som nedsæt. personbetegnelse. En sølle Lollik. En dum klods. Krist.Ordspr.484 (sjæll.). 3) (dial.) i flt.: lollandske ærter (se u. lollandsk). Hübertz. Ærø.(1834).249.