Lord, en. [lωr'd ell. m. eng. udtale; foran navne lωrd] flt. -er ell. (nu sj.) m. eng. form -s (Holb.Intr.I.531. LTid.1725.73; jf. JBaden.FrO.). (fra eng. lord, af oeng. hlafweard, hlaford, herre, af hlaf, brød (jf. I. Lev), og weardian, vogte, besidde; herfra oldn. lávarðr (som tilnavn i: Knud Lavard), sml.: Lord . . kaldes hoß gamle poëter en herre. Moth.L196; jf. Lady; om eng. forhold) titel, der tilkommer visse mandlige medlemmer af det engelske aristokrati samt enkelte høje embedsmænd. Adelens eller Lordernes Magt. Holb.Anh.151. Udi det Øvre Huus sidde baade Geistlige og Verdslige Lords. smst.152 (jf. lordernes hus u. Hus 8). *I kold og stolt og værdig Ro | Sig holdt de engelske Lorder to. Winth.VI.78. Drachm. I.186.   (spøg.) i ordspil m. Lort (jf. LaurembergsSkjæmtedigte.(udg.1889).75). der er saa stor Forskiel imellem en Romersk Prætor og en Dansk . . Byefoged . . som imellem Kong Salomon og Jørgen Hattemager, eller, som Ordsproget lyder, imellem en Dansk og Engelsk Lord. Holb.Ep.IV.249. jf. RasmHans.M.35.