Lyd-fang, en. (dannet efter Vindfang olgn.; fagl.) om hvad der opfanger og tilbageholder lyden; spec. om indretning, der tjener dette formaal (jf. -fanger). *Fra Dybet risled et syngende Væld | af Bobler, der brast under Grottens | Lydfang med småbitte Smæld. Blaum.AH.² (1896).204. Udvalgsværelser og Partiværelser . . med Lydfang foran alle Døre. BerlTid.¹⁵/₂1918.M.3.