Læseri, et. (især nedsæt.) vbs. til I. læse 2(2). min Fader . . skjændte paa mig . . for “det Læseri, som saadan en Knægt dog ingen Vei kunde komme med”. Oversk. L.223. EdvLehm.BY.111. jf. I. læse 2.3: Jo fiske, det kan han (dvs.: en skolelærer); men Læseriet, det er kuns maadeligt. MKorch. Godtfolk.II.(1924).82.