Makkeduse, en. [magəˈdu·sə] (ogs. Makkedulle, Mokkedulle (se ndf.), Maskeduse (Schand.SB.150. OrdbS.(Loll. - Falster)). flt. -r (jf. no. dial. maggedysa, -deisa, -dusa; m. h. t. første led jf. Magge, om sidste led se Maduse; sml. Barduse, Meduse 1; især dial. ell. vulg.) tyk, klodset (lasket) kvinde. VSO. (en) malproper Maskeduse af en Kjælling.Schand.(Studenterbogen.(1896).19). Naar jeg ser saadan en Makkeduse med Hugtænder og ens for og bag, saa siger jeg rigtignok: nyd din Ungdoms Vaar! EBrand.HH.73. Særlig den ene af (kvinderne), hun der sad yderst, var en ordentlig Makkeduse, med en Vom som en Tønde. LLarsen.Halvmennesker.(1903).37. OrdbS. (Sjæll.).   i formen Makkedulle, Mokkedulle ogs. (m. tilknytning til I. Dulle (2.2) og Mokke) som nedsæt. betegnelse for en (løsagtig) kvinde. “Er det ordentlige Damer eller er det bare saadan nogle Kiksemakkeduller?” AGnudtzm.RT.107. det Udbrud, der forleden ude i Vatikanet fløj en ærlig Svensker ud af Munden over for en Renæssance-Gruppe af tre nøgne Fruentimmer . . “Hvad Fanden er det for no'en Mokkeduller!” Pont.Nattevagt.(1894).62. Bergstedt.Berlinerrejsen.(1928).35.