Menuet, en. [menuˈæd] ell. (gldgs.) [minuˈæd] (jf. skrivemaaden Minuet. LTid. 1725.815 samt: Minoet. Moth.¹M128. Minoit. Sort.Poet.75). flt. (i bet. 1) -ter. (fra fr. menuet, ital. minuetto; af fr. † menuet, fin, lille, til lat. minutus (jf. Menu, Minut); navnet p. gr. af de smaa dansetrin (fr. pas menus); sml. Molevit) 1) (dans.) en (nu næsten forældet, opr. fransk) pardans i ³/₄ takt, der dansedes (“traadtes”) sirligt med smaa trin i adstadigt (gaaende) tempo. En slet og ret Menuet har jeg kunnet dantze i gamle Dage. Holb.Jean.I.6. Nu ingen Menueter meer, lad os faa en Engelsk Dantz, spill op Coutilliongen. sa.Masc.II.1. For lang Tid siden, har man alt opgivet Menuet. Dandsek.(1801).21. MusikL.II.84.   ♫ om musikken til denne dans ell. om forsk. foræld. afledninger heraf i kunstmusikken. Holb.Sat.I.B1^v. (han) spillede mig et 100 Menueter hver Aften. sa. Bars.II. 14. Heib.Poet.III.498. PLevin.HG.248. 2) (nu næppe br.) i forb. hele menuetten, hele redeligheden; det hele; hele molevitten. Du forlader din Søster, din Kjæreste, dit Vertshuus, hele Menuetten. Heib.Poet.XI. 139. Goldschm.VI.474. *Ja den bengalske Flamme | Den slaaer som Samson slog, | Saa hele Menuetten | For den ta'er til Kasketten. HCAnd.X.281.