Meste-part, en. (nu næppe br. Mesten-, se bet. 2). (jf. mnt. mest(e)part (som adv.) samt mestendel(s)) 1) (l. br.) største del(en); største part(en); det meste. (især i best. f. med flg. præp. af). Somme mener at (den himmerlandske hede) har været dyrket før . . og at Krige eller Pest gjorde at den sprang i Lyng; i hvert Fald Mesteparten er nu under Kultur. JVJens.J.93. til de almindelige Læsere hører i denne Sammenhæng Mesteparten af dem der har lært noget Engelsk. Rørd.EK.1. OrdbS.(sjæll.). 2) (jf. mestendel(s); nu næppe br.) især i best. f., anv. som adv.: for største delen; mest (3.3). det Folk paa Ceiram, som dog mesten Part tilhører Kongen af Ternate, ere vilde Hedninge. Pflug.DP.805. Ved hans Omhue meesteparten blef og den Flode og Magt skaffet til Veye, som Kong Christiern seglede til Norge med. Gram.(KSelskSkr.IV. 288). 5000 Mand mesten parten Svenske og en Part Skotske Folk. Slange.ChrIV. 307. smst.874.