moderat, adj. [modəˈra^?d] (af lat. moderatus, perf. part. af moderari; se moderere) 1) om person(s adfærd): behersket; besindig; maadeholden(de) (1).    1.1) i al alm. Moth.Conv.M134. Begyndelsen af hans Tale var gandske moderat og høflig, men han udbrød omsider udi en bitter Klagemaal imod mig. Holb.Ep.IV.37. I sin Omgængelse var han fredelig, moderat og sindig. CPRothe.MQ.II.506. *Giv lidt Tid, vær moderat (dvs.: i dine fordringer om hurtighed). Heib.Poet.X.204. Moderate Løjer. OBenzon.(bogtitel.1900). jf.: Moderat . . kaldes den, der altid forandrer Mening, saa at han stedse holder med det stærkeste Parti. PAHeib.US.560.    1.2) (mods. radikal; polit.) som hører til, (i meninger) stemmer overens med det politiske parti (fra 1890: “det forhandlende venstre”), der fra 1877 indtog en mellemstilling ml. højre og venstre, fra hvilket sidste parti det skilte sig ud (i forfatningsstriden), men hvormed det efterhaanden atter (definitivt 1910) forenede sig. en moderat politiker, folketingsmand osv. ┆  som partibetegnelse (jf. Moderation): det moderate venstre (BiogrLex.II.479), de moderate (EHenrichs.CB.74). 2) om forhold, bevægelse, omfang, størrelse olgn.: som holder sig inden for rimelige, passende grænser; som hører til gennemsnittet, mellemslagsen; ikke overdreven; maadeholden(de) (2); maadelig (1). der findes (podagrister), som ikke kunde taale nogen Bevægelse, i hvor moderat den endog er. LTid. 1738.32. Kunstnere og Videnskabsmænd af moderat Størrelse. Bergs.PP.⁹49. Ethvert Skib skal under Taage, Tykning, Snefald eller svære Regnbyger gaa med moderat Fart. Anordn.Nr.4²²/₁1897.16.   især (jf. Moderation 2, moderere 2.1) m. h. t. afgifts størrelse, pris olgn. Bryderiet paatager jeg mig, at sige mod et moderat Salair. Hrz.VII.141. (jeg) laaner dig de 7000 mod billig Rente og moderat Afbetaling. Schand. US.34.