myldre-, i ssgr. (jf. mylder-; sj.) af I. myldre: myldrende. *Midt i den Mylreskare (dvs.: en trælleflok) . . | Regnar ei kiendte Fare. Oehl.RL.5. *hele dette Myldreværk af Gader uden Ende (dvs.: hovedstaden). Bergstedt.TR.51.