Mælke-, i ssgr. [ˈmælgə-] (i rigsspr. nu næppe uden for ssg. Mælk-urt (til dels ogs. mælkagtig) Mælk-, hvorom se u. ssgr. m. Mælke-). 1) af Mælk, især i bet. 1, fx. (foruden de ndf. medtagne) Mælke-afsondring, -bedømmelse, -dannelse, -eksport, -forbrug, -forfalskning, -forretning, -forsyning, -handel, -handler, -kompagni, -kondensering(s-anstalt, -fabrik), -kontrol, -kærre, -kørsel, -leverance, -leverandør, -lignende, -mængde, -notering, -producent, -produktion, -regning, -udbytte, -udsalg, -ydelse.   som eksempler paa sjældnere og poet. ssgr., der betegner mælkehvide legemsdele, kan anføres: *Hvor den lille Melkekno | Griber dog vakkert Karaflen! Aarestr.SS.III.150. *Tys! rød som Blod hun hvidsked – hør! | – Jeg følte Melkearmens Styrke. smst.V.208. *Purpurlæber, Mælkehænder, | Dueblik og Svanebryst. Recke.FJ.70.   i enkelte ssgr. svarer Mælke- til og er delvis opstaaet af forb. Mælk og + et subst. (jf. Hestevogn 2 og de der nævnte analogier), se Mælke-blod, -brød, -grød 2 (jf. ogs. -vand). 2) af I. Mælke ell. Mælk 2.2, se Mælke - fisk, -karpe, -moden, -saft 3, -sild.