-mælket, adj. [-ˌmæl'gət] (part.-dannelse til II. mælke 2 ell. maaske egl. sa. ord som (omdannet form af) oldn. mjolkr, som mælker, giver mælk, oeng. melc, mnt. holl. melk (nt. ogs. melkt), oht. melch; jf. (m. sa. bet.) no. dial. mjelt (og mylkt), oldnorsk mjaltr; til Mælk) om husdyr (især ko) ell. kvinde: som yder mælk, slipper mælken paa en vis (ved 1. led angivet) maade. se blød-, gold-, gys-, haardmælket samt Feilb.