mærkelig, adj. [ˈmɐ̤r̥gəli] Høysg.AG. 112. († mærklig. LTid.1743.184). adv. -t ell. d. s. ell. (†) -en (Moth.M126. Slange. ChrIV.223. Bagges.I.164. Blich.(1920). XIII.141). (æda. mærkælik (i bet. 2), oldn. merkiligr; til III. mærke, delvis under paavirkn. af ty. merklich, mht. merk(e)lich; jf. mærkbar, mærkværdig samt bemærkelig) 1) (jf. umærkelig; nu l. br.) til III. mærke 3.1 ell. (især) 3.2: som (tydelig) kan mærkes; kendelig; tydelig; mærkbar; som adv. ogs.: i høj grad; betydelig. Det har været noget dyrt, men mand seer Prisen begynder alt merckelig at falde. Holb.Jean. III.4. Denne Forandring giør ingen mærkelig Forskiel. Ølbrygn.(1796).84. Ugen efter følte jeg mig mærkelig bedre. HC And.XI.278. Der rørte sig . . ikke en Luftning mærkelig for Nogen. Goldschm.SF. 185. en Nerveproces, som lige netop er saa stærk, at dertil svarer en netop mærkelig Fornemmelse. Høffd.Psyk.83. Uden mærkelig Overgang sejlede man ind i Forsommeren. NisPet.SG.359. tage mærkelig fejl, tage tydelig fejl; tage i høj grad fejl. Jeg troer nok, at Fruen herudi tager merkelig Feyl; thi hun (dvs.: hendes datter) er klogere, end Forældrene. Holb.DR.III.2. Skuesp.IV.445. Grundtv. Krøn.³(1875).LIV.   (nu næppe br.) som kan ses ell. falder stærkt i øjnene; synlig; fremtrædende; iøjnefaldende. denne skrift skulde settes paa kaabber-tavler, og man skulde henge den op i omgangen hos helligdommene, paa en merkelig sted (1871: paa et Sted, som falder i Øinene). 1Makk. 14.48(Chr.VI). De tilbageblevne Arr ere næsten ikke mærkelige. Hygæa.(1827).376.  2) (nu kun m. overgang til bet. 3) som er værd at lægge mærke til; som man bør mærke sig; bemærkelsesværdig; interessant; vigtig. Moth.M126. Holb.Hh.II. 298. Mærkelige Trykfeil. Bagges.L.I.XXXX. nogle offentlige Bygninger, som hverken ere mærkelige for deres Stiil eller Størrelse. CKMolb.Span.150. mærkelig dag, d. s. s. Mærkedag 1. Hvorfor I ogsaa iblandt Eders navnkundige Høitider skulle holde denne mærkelige Dag med al Lystighed. St.tEsth.16.14. paa enkelte mærkelige Dage anstillede han meget store Fester. Ing. LB.IV.7. at de ikke maatte lade denne Dag være ubemærket; men at de som mærkelig (Chr.VI: navnkundig) skulde høitideligholde den trettende Dag. 2Makk. 15.37.   om person: interessant; vigtig; især: navnkundig; berømt. de havde da en mærkelig (1907: berygtet) Fange, som hedde Barrabas. Matth.27.16. Hilser Andronicus og Junias, mine Frænder og mine Medfangne, som ere mærkelige (1907: navnkundige) iblandt Apostlene. Rom.16.7. Af mærkelige Folk er død her i Landet en lærd og velfortient Præst. Slange.ChrIV. 1044. Nyerup.UnivA.34.  3) som vækker undren, virker ejendommelig (3); paafaldende; aparte; besynderlig; ofte m lidt nedsæt. bet.: snurrig; løjerlig; om person undertiden spec.: lidt til en side; smaatosset. En af hans Koner er død, en anden er han skilt fra. Det var mærkelige Damer, begge To; han samler paa Mærkeligheder. Goldschm.VI. 175. at den Ophøiede . . drager Alle til sig, det er ikke saa mærkeligt . . Men det Mærkelige var, at det var den Fornedrede, der sagde det. Kierk.XII.152. Kortet var et af disse mærkelige Kort, der ligner en stille Vandflade, man har kastet en Haandfuld Smaasten ud i . . Marmorerede Kort kalder man dem nok. Wied. LH.79. hendes Slægtninge havde ofte Ret, naar de trak paa Skuldrene og kaldte hende: “mærkelig”. IJohans.J.45. Paa Træer . . i Amazonomraadet finder man disse mærkelige, om Heksekoste mindende, Myreboer. NaturensV.1922.130.2 (Niels) Bohrs Besvarelse .. er mærkelig derved, at den er hans eneste eksperimentalfysiske Arbejde. BiogrL.2 III.376.   3 Hun havde kun tænkt paa ham som mærkelig, i hendes Sprog ganske det samme som underlødig. JørgenNiels.GV.122.