Narre-kappe, en. (ænyd. d. s.; jf. -kaabe; især foræld.) om narrehue, -hætte, ell. om kort kappe, som bares af narren i komedier, klovner olgn. Ved Siden af dem (dvs.: husbonderne) løb en maskered Person, som en Nar med en Narre-Kappe paa. Holb. Berg.251. Ew.(1914).I.74. *Med Snabelskoe og Bjeldeklang, | Med Narrekappe og Brix, | Han (dvs.: narren) maatte more det hele Hof. Aarestr.SS.III.110.   billedl. *(N. N.) er en Gieck, maa han for Eder det ey være? | I maa for hannem jo ey Narre-Kappen bære? Holb.Skiemt.C7^r. At jeg (dvs.: Amlet) bærer Narre-Kappen, hvor kan det forundre dig! jeg var jo . . ingen Dag sikker paa mit Liv, dersom ikke netop denne Narre - Kappe var mig et Skjold imod Bøddelens Sværd. Grundtv.Saxo.I.171. Jeg saae Armods Bønner staae huusvilde ved de Mægtiges Døre og ussel Forfængelighed sidde i Narrekappe og Bjælder paa Høisædet. Hrz.XVIII.131.   talem. skære en en narrekappe, gøre en til nar. Moth. N28. hænge en narrekappe paa en, d. s. smst.