ned-gaa, v. vbs. jf. -gang. (glda. (præt.) nedhergik; næsten kun i præs. part.; jf. II. nedadgaaende) 1) (jf. II. ned 1 og 4) bevæge sig ned(ad), nedefter. Min Elskede er nedgangen i sin Have.Højs.6.2. efter at Prædiken var endt, og jeg nedgaaet af Prædike Stolen. Cit. 1814. (SvendbAmt.1925.79). Den ene Vei er for de Nedgaaende, den anden for de Opgaaende. MO.   uegl. (kræftsaaret) begyndte tilsidst at nedgaae i Huden under Næsen. GHLund.KA.131.  om den del af en raa, der vender nedad under nedtagning: nedgaaende Nok. Bardenfl.Søm.II.34. nedgaaende kvart, se I. Kvart 2.2. 2) om solen (og andre himmellegemer): gaa ned. Solen var nedgangen, og der var stort Mørke. 1Mos.15.17. *hver nedgangen Stierne. Bagges.DV.VII.290. *Sol opstaar, | Og Sol nedgaar, | Naar den har gjort sin Gjerning. Grundtv.SS.IV.364. Jeg . . saae det oplivende Syn af den nedgaaende Sol paa den ene Side og den opgaaende Maane paa den anden. Gylb.KV.47.   i sammenligning ell. billedl., om død ell. aftagen i magt, herlighed osv. *Naar som en Sol det (dvs.: menneskelivet) opstod og nedgik, | Lysende Spor det dog efter sig levner. Grundtv.SS. V.98. *Nedgangen var den franske Sol (dvs.: Napoleon). Bagger.II.438. 3) (jf. II. ned 5) aftage i styrke, grad osv.; dale. nedgaaende Priser. S&B. For kortheds skyld bruges ordet optone om stigende tone, nedtone om nedgående tone. Jesp.MFon.² 142.