Nedgangs-, i ssgr. [ˈneð- gaɳs-] især: 1) (især ) til Nedgang 1.1, 2.1, fx. Nedgangs-kappe (jf. II. Kappe 3.4), -luge, -trappe. 2) (især ) til Nedgang 1.2 slutn. og 1.3; fx.: vi gamle, der allerede er paa Nedgangsstien. HomoS. CMA.160. aandelige Nedgangstider. DagNyh.¹¹/₁₂1906.Till.1.sp.2.