Ned-løb, et. († Neder-. i bet. 2: Gram. Nucleus.1457. Leth.(1800). jf. Moth.L291. – nu dial. -lob. Gram.Nucleus.591. Kværnd. jf. Feilb.II.678). (ænyd. nederlob i bet. 2) vbs. til -løbe (ell. løbe ned). 1) det, at noget løber (strømmer, flyder) ned; især om vands nedstrømmen. (en) Rende, hvortil smaa, i Fliserne . . huggede Huller give Vandet Nedløb. Molb.Reise.III.165. sa.LB. 253.   konkr.: sted, hvor noget kan løbe ned; rende, hvorigennem noget kan løbe. de skal og stoppe Tag-Renderne i Nedløbet. Forordn.⁹/₅1749.§31. jf. Kloaknedløb. OpfB.³ IV2.60.     især i ssgr. som Nedløbs-brønd (dvs.: samlebrønd, hvortil nedløbsrør fører. D&H.), -rende (Pont.F.I.248. D&H.) ell. (alm.) -rør (afløbsrør (fra tagrende). Gnudtzm.Husb. 220. Hannover.Tekn.128). 2) (dial.) brok; især: pungbrok hos dyr. Moth.L291. Findes der Tarme i den sidst omtalte Pung, har Hingsten Pungetarmebrok, som af Almuen kaldes Nedløb. Viborg.HY.93. VSO. JH Smidth.Ords.92. MDL.375. Feilb.II.678. i ssgr. Nedløbs-rende ( (slang) om halsen: jeg er tør i Nedløbsrenden. Asfalten.30/4 1897.2.sp.1. slaa et Glas Øl i Nedløbsrenden! smst.6/12 1897.2.sp.1),    -rist (Nedløbsristen i Badeværelset. BerlTid.31/12 1945.Aft.5.sp.5).