Negenøje ell. Niøje, en. [ˈne·ɋ(ə)n-, ˈniˌωiə] flt. -r. (ogs. Negenøjn (ent. ell. flt.). DanmFauna.XX.118. Spärck.ND.544. Niøjne (især som flt.). Blich.(1920).XXII.209. Schouw&Eschricht.DP.27. Gravl.Øen.83. jf. Feilb.II.680. – nu næppe br. i rigsspr. Negenøjen (ent. og flt.). Moth.N65. vAph.Nath.V. 570. MO. jf. Feilb. samt best. f. flt. Negenøinene. Wilse.R.V.156. Nejnøjen. Moth.N65. VSO. Negenaugen (ent. ell. flt.). EPont.Atlas. V.1021. Bøeg.S.57. Aarestr.SS.II.210. MC Bech.U.62. Negenøgen. EPont.Atlas.I.646. Niøjen. Moth.N65. VSO. jf. Feilb.II.680). (ænyd. negen-, neinøyen, neinøye, negeno, neino, glda. næyænouæn (Småstykker.(1884 -91).35), æda. næghær øghen (Harp.Kr. 196), sv. nejonöga; fra mnt. negenoge (jf. hty. neunauge), hvis 1. led er negen, ni; jf. Niaal; betegnelsen skyldes, at lampretternes syv gælleaabninger er opfattet som øjne) 1) (zool. ell. dial.) lampret af slægten Petromyzon (af rundmundenes orden). Den lille Negenøje (Petromyzon Planeri Bl.). Krøyer.III.1052. Sal.²XX.708. Niøje: Krøyer. III.638. Niøjerne lever af andre Fisk. Brehm.DL.III.277.   hertil Negenøjenskarl som (arkais.) skældsord til en tynd person (JPJac.I.128). 2) (dial.) slimaal, Myxine glutinosa (af rundmundenes orden). Krøyer.III.1070(nordsjæll.).