November, en. [noˈvæm'bər] (glda. d. s. (GldaKrøn.179.182), æda. nouembær (i nouembærs manæth. Harp.Kr.95); fra lat. november, af novem, ni (jf. II. ni), idet denne maaned efter gl. romersk tidsregning var den niende) aarets næstsidste (ellevte) maaned (jf. Slagtemaaned). Moth. N80. ved November-Maaneds Udgang ankomme de af Kongen begierte Leyde-Brefve fra Wien. Slange.ChrIV.915. *November er en kjedelig Gjæst | Med Regn og Slud og idelig Blæst. [KHWith].Børnebog.(1865).97. *Der lugter overalt af Saarede og Døde; | Det er Høst i November – for Manden med Leen. Drachm.D. 51. Det var November, det var Dødens Maaned. Jørg.YD.7. Den Vinter . . havde vi Havlæg i November. Gravl.Øen.51.   ved datoangivelser. Hweens Land, d. 2. November, Anno 1700. Cit.1700.(Bruun.FR.II.4). Blich.(1920).VII.8. Tikøb. d 1ste Novb 76. Drachm.BF.151.   hertil ssgr. som November- (dial. ogs. Novembers-. OrdbS.) -asters (OrdbS.) ell. -blomst (nu især dial., om krysantemum (vinterasters). AxLange.FP.106), -blæst (Bagger.II.49), -dag (Sibb.I.149. Fru Heib.B.I.333. Gjel.M.271), -forfatning (i best. anv. om den for kongerigets og Slesvigs fællesanliggender givne grundlov af ¹⁸/₁₁ 1863. Sal.XIII.701), -himmel, -ministerium (i best. anv. om det ¹⁶/₁₁ 1848 dannede ministerium, under hvilket junigrundloven gennemførtes. Ottosen.VH.III.349), -morgen (JVJens.SS. 72), -nat (Gylb.XI.219), -regn, -slud, -storm, -taage ofl.