omskære, v. [ˈωmˌsgæ^?rə] præt. omskar; part. omskaaret. vbs. -else (især i bet. 1.2: Holb.Kh.46. Skr.²¹/₆1814. Schindler. Liturgi.(1928).351) ell. -ing (se bet. 3; ogs. i bet. 1.2: VoreSygd.II.352.IV.330). (ænyd. glda. d. s.) 1) skære (afskære en del af) noget rundt om (langs randen).    1.1) (nu l. br.) i al alm. Man omskærer først med V-Jernet (dvs.: ved billedskærerarbejde) og skærer, saa dybt man kan, med det helt rundt. Haandgern.295.   (arkais., jf. DgF.V1.195) m. h. t. (hoved)haar: klippe (kort rundt om hovedet). *Liden Kirsten hun lader sit Haar omskær' . . | hun sagde, hun vilde en Stalddreng vær'. Drachm.FÆ.154.   (jf. beklippe 2.1:) Omskaaren Mynt ell. omskaarne Penge kaldes Guld- eller Sølv-penge, hvis Rand er filet eller skaaren af. JHSmidth.Ords.100.    1.2) (især med., hist., relig.) som udtr. for bortskæring af det mandlige lems forhud (Circumcisio), især foretagen som sygdomsforebyggende indgreb ell. som en særlig (religiøs) ceremoni (tegn paa indvielse til guddommen olgn.; se Sal.XIII.887); særlig kendt som en hos (rettroende) jøder gældende religiøs ceremoni (udført 8 dage efter fødselen ell. som tegn paa overgang til jødedommen). I skulle omskære Eders Forhuds Kjød (1931: I skal omskæres paa eders Forhud). 1Mos.17.11. hvert Drengebarn . . skal omskæres af Eder. smst.17.12. Paulus (ønskede, at Timotheus) skulde drage med ham; og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld. ApG.16.3. jf.: Omskærelsen af Drengebarnet finder Sted paa den ottende Dag. Barnet bringes fra Barselstuen paa Omskærelsespuden, klædt i Omskærelsesdragten med den lille Hue, tildækket med Omskærelsestæppet. Operationen foretages med Omskærelseskniven . . Ved Ceremonien bruges to Omskærelsesbægere til Vinen. Jødisk Udstilling.(1908).XVI. talem.: der er flere jøder end de, der lader sig om skære, se I. Jøde 2.   part. omskaaren brugt som adj., spec. om en rettroende jøde. 1Cor.7.18. en Mængde, af omskaarne og uomskaarne Jøder. Ew.(1914).I.71. de ubehagelige Følelser det maae opvække hos enhver omskaaren Tilstedeværende (at se jøder fremstillet paa scenen som latterlige). Bagges.L.I. 297. VSO. som subst., om rettroende jøde, ogs. (spøg., nedsæt.) om jøde i al alm.: Jer. 9.25. VSO. “Bændeljøden” . . var en Omskaaren, en Hedning. Pont.UE.²28. D&H.   (især bibl., relig.) overf., i udtr. for (frembringelse af) renhed i levned og tro, (omvendelse til) oprigtig gudsfrygt olgn. Derfor skulle I omskære Eders Hjerters Forhud, og I skulle ikke ydermere forhærde Eders Nakke. 5Mos.10.16. Rom.2.28. *Søde Jesus! vi er her, | Af din Mund dit Ord at høre, | Forbered du og omskiær | Selv vort Hjerte og vort Øre. Grundtv.SS.I.285. part. omskaaren brugt som adj.: *Nu var (Ansgar) en Munk saa stor, | Og kunde Messer sjunge, | Ja, klart forkynde Herrens Ord | Med en omskaaren Tunge. Grundtv.PS.IV.53. smst.V.155. Omskaarne Hierter er en smagløs theologisk Phrase, der skal betyde forbedret Sind. JHSmidth.Ords.100. 2) (til IV. om 13.3; sj.) m. h. t. sæd olgn.: skære af (og faa til at falde). medens Leen omskærer Sæden, synker denne næsten vellystig paa det understøttende Leie. Kierk.VII.240. 3) (til IV. om 14.2; især , l. br.) m. h. t. klæder olgn.: skære (og sy) paa en anden, en ny maade; give et andet, et nyt snit; omsy; spec.: modernisere. Holb. MTkr.529. *Hans Klædning . . omskieres reent paa Fransk. Storm.FF.30. Du lader Din Kjole skjære, og omskjære, og atter omskjære efter en Pariserskræders Vink. Blich.(1920).XXIV.13.   overf. (undertiden m. tilknytning til bet. 1.2), m. h. t. litterært arbejde: omarbejde (og afpasse efter særlige hensyn); modernisere; som vbs.: Stykket trængte til en radikal “Omskjæring”, hvis det nogensinde skulde blive antageligt for Scenen. MVBrun.Fra min Ungdom. (1885).32. Vil man opføre Aristofanes (er der) ikke andet at gøre end at bearbejde ham . . fjerne de for nutidige Tilskuere anstødelige Ting . . Men ved en saadan . . Omskæring berøver man Aristofanes hans Klassicismes Værdighed og Væsen.LCNiels. (Tilsk.1927.II.263).