op-krampe, v. [1.1] [-ˌkr̥ɐm'𝑏ə] (sj. (efter ty. aufkrempen) -kræmpe. Drachm.PT.65). (jf. -kramme; nu l. br.) hæfte op; især m. h. t. hat: hæfte skyggen op (ved hjælp af et spænde olgn.); næsten kun i part. opkrampet brugt som adj. En graa opkrampet Hat med en rød Hanefiær. Oehl. Øen.(1824).III.269. den ældre Kunstner . . med sin røde Trøie og sin bredt opkrampede Hat. Bergs.PP.7. Hun kunde . . staa i Møddingen med opkrampet Skjørt og fylde Møg ud, som den skrappeste Daglejer.Aakj.VF.144.