Op-rensning, en. [-ˌrɐ̤n'sneɳ] flt. -er. (især fagl.) vbs. til -rense (og rense op). Aaers Oprensning. Stampe.VI.122. LandbO.III.748.   (sj.) billedl.: udrensning. “Det er ligegodt underligt at tænke . . om vi saadan ligefrem skulde ud i Felten!” “. . en Gang imellem skal der saadan en Oprensning til, ellers kan Sagerne ingen Udflugt faa.” Skjoldb. KH.163.   i konkr. anv.: sted i tømmer, hvor (syge, raadne) dele af træet er fjernet. Fisker. SøO.Till.XVI. Taget oplægges og forstøttes . . Klodserne neddrives i smaa Oprensninger imellem Bundstokkene. Benævnelse paa forsk. Dele af Skib.(1848).75.