Op-rulning, en. [-ˌrul'neɳ] flt. -er. vbs. til -rulle.  1) som vbs.   til -rulle 2. VSO. Tøjets Oprulning paa Stokken (dvs.: ved rulning). IngebMøll.KH.220. hertil ⚙  ssgr. som Oprulnings-maskine (til anbringelse af papir paa ruller. PapirL.280), -valse (smst.288).   om fjerde tur i legen “væve vadmel”, der bestaar i, at deltagerne danner en kæde, der rulles sammen og atter opløses. Legeb.I.c.12.   (gym., l. br.) i forb. baglæns oprulning, smidighedsøvelse, der bestaar i, at man ruller sig bagover og strækker sig, saa man kommer til at staa paa hænder; baglæns rulning. en smuk baglæns Oprulning. Pol.¹⁸/₅1930.Sønd.11.sp.1.   til -rulle 3. (man) tog det Sted (i bogrullerne), der ved Oprulningen først tilbød sig. Mynst.Bispepr.(1850).16. 2) (til -rulle 2; l. br.) konkr., om noget oprullet. Haandtaget dannes kun af en smal Oprulning af Bronzetraad. SophMüll.VO.233. smst.249. 1 (sport.). Oprulning (Brydn.), Overtræk, hvor Modstanderen lægges op paa Angriberens Hofte. Sportsleks.II.282.