op-skrydet, part. adj. [9.2] [-ˌsgry^?ðət] (jf. no. opskrytt; sj.) som der gøres (urimeligt) stort væsen af. (det, som Goethe) i tysk Literatur ansaa for opskrydet, skadeligt, skinhelligt, flovt og dumt. Brandes.Goe.I.75.