op-stive, v. [1.2-3, 11.1] [-ˌsdi^?və] vbs. -ning (VSO. jf. ndf.). 1) (jf. -støtte; nu l. br.) gøre stiv v. hj. af stivere olgn.; ogs.: støtte (noget, for at det ikke skal falde (sammen)); afstive (1-2). Amberg. et Kjoleliv så langt som en ond Dag og opstivet med et Utal af Fiskeben. Blaum.Sk.76. Opstivning af Frugttræer. NatTid.²⁵/₈1904. Middagsudg.4.sp.2. 2) (nu l. br.) stive (tøj) paa ny. opstive en Krave, en Kappe. VSO. MO. 3) billedl.    3.1) (nu næppe br.) part. opstivet brugt som adj., om hvad der er kunstigt ell. unaturligt. *Alt opstrammet og opstivet | Fælder hun (dvs.: nornen) med Hjærtens Lyst, | Alt det gode lænkebundet | Løser hun ved Øresundet, | Fejer rent for Ægers Dør. Grundtv.PS. VIII.8.    3.2) (jf. afstive 2 slutn., Op-stiver 2, -stramme 2; talespr., l. br.) sætte mod i; gøre energisk. opstive sig (med Drikkevarer). S&B. opstive en forsagt. D&H.