† over-bødig, adj. (ænyd. offuer-bødig, -bodig, -budig, -baadig, -bøden (PJColding. Kircke-Historie.(1614).Nn2^r), fsv. ouer-budhugher, -bödhugher ofl.; fra mnt. overbodich, villig, rede (til), holl. overbodig, beredvillig, flot, overflødig; maaske egl. til overbyde; sml. ærbødig) 1) beredvillig; rede; parat; ogs.: lydig; ærbødig (Rostgaard.Lex. O52c); kun som præd. over alt dette, er hand (dvs.: en johanniterridder) overbødig i Nøds-Fald ald hans Middel til den Romerske Kirkes Beste at anvende. Pflug. DP.902. Gram.(KSelskSkr.IV.101). de vare . . overbødige at afhielpe den Misforstand, som var imellem Kongen og Staden Hamborg. Slange.ChrIV.791. 2) som adv.: overmaade. Over-bødig fuld.Rostgaard. Lex.O52c.