Over-mester, en. (†  Ober-. HGGarde.ES.IV.226). (ænyd. d. s., sen. oldn. yfirmeistari, jf. ty. ober-, übermeister)  1) † person, som behersker, forestaar noget; overherre; forstander. hver Ordens Mester (hos tempelherrerne vilde) være denne Stads Overmester. Pflug.DP.935. 2) (jf. Mester 2.1; foræld., jf. VSO.) i 17.-18. aarh. (i marinen til 1771): øverste læge (kirurg, barber) paa et skib; overlæge; overdoktor. Moth.M131. alle de til Flaaden . . behøvende Skibs-Chirurgos, Over-Mestere, Second- og Under-Mestere.SøkrigsA.(1752). §118. KayLarsen. Da. -ostindiske Koloniers Hist.I.(1907).55. 1 (korstegn udgår). spec. om den øverste i en loge (5) *sku' en stakkels sølle Bro'er | Der (: i logen) sige stygge Ord, | Strax vor Overmester gi'er ham Klin. vise 1887.OrdbL. Telegrammet maa kun aabnes paa Overmesterens Befaling. vise (overskrift) 24/1 1915.OrdbL.